Hjem Bryghuset Øllet          
   

 

 

 

 


Friskbrygget
Køb øllet
Besøg bryghuset
   

 

 

 

Virklunds øl

 

Alle vore øl er brygget af udsøgt malt, humle, vand og gær, uden brug af filtrering eller pasteurisering. Vi værner om de traditioner og teknikker, der sikrer det friske og velsmagende øl med et behageligt brus. Øllet fuldmodner på flasken, hvilket giver et let bundfald. Skænk forsigtigt så det bliver i flasken og gerne med højt skum, så alle smagsnuancer frigives. Øllet bør nydes afkølet til mellem 8 og 10 grader.

Virklunds Pale Ale

  En let men fyldig Pale Ale med en god og mild humlet smag, inspireret af den nyere amerikanske bryggestil. En ale med meget aromamalt, en god fylde og lidt ekstra humle for at afbalancere sødmen. Cascade aroma humle giver her et fint modspil til aromamalten. En forholdsvis lys og delikat ale.

Alkohol 5.3% vol.

 

Virklunds Amber Ale

  En frisk og humlet Amber Ale med gode malttoner, inspireret af mikrobryggerier i Californien. Rigelige mængder mørk karamel malt og en rundhåndet tilsætning af britisk First Gold bitter humle og amerikansk Cascade aroma humle giver en karakteritisk duft og smag som fint afbalancerer malten. Resultatet er en flot mørk ravfarvet ale med en god smag af både humle og malt. En rigtig fin ale der simpelthen smager af mere.

Alkohol 5.7% vol.

 

Virklunds India Pale Ale

  Brygget efter stolte engelske ale tradtioner hvor der bruges mere humle og højere alkohol styrke for at kunne klare en sørejse til Indien. Denne lyse ravfarvede ale har en flot afbalanceret bitterhed, karakteristisk for Northern Brewer humlen, som ikke er overvældende men alligevel kraftig. Der er en tydelig maltsmag som afbalanceres af en lidt større restsødme og det højere alkohol indhold. En kraftig ale på alle måder der vinder ved kending.

Alkohol 6.5% vol.

 

Virklunds Brown Ale

 

En mørk ale inspireret af de historiske brown ales fra London. Denne brown ale har toner af chokolade og den ristede malt giver en fin let røget eftersmag. Den milde humledosering lader maltene smage igennem og gør øllet særdeles velegnet til det store kolde bord eller som en afslutning på en lang dag.

Alkohol 5.2% vol.

 

Virklunds Strong Ale

  En stærk, mørk, fyldig og krydret øl. Hele seks typer malt, tre humlesorter og en belgisk gær giver denne øl en karakteristisk smag der leder tankerne hen på munke, Belgien og god mad. En øl der kræver at den nydes med måde.

Alkohol 7.2% vol.

 

Virklunds Dark Brown Ale

  Nogle ville kalde den en porter eller stout, men vi kalder den Dark Brown Ale. Vi har udviklet vores Brown Ale til en mørkere mere fyldig øl der imødekommer sanserne med kraftige toner af mørk ristet malt og kaffe. Den er overraskende frisk på trods af den fyldige smag og mørke farve.

Alkohol 5.8% vol.

 

Virklunds No2 IPA (Ny 2011)

  Inspireret af nyere danske og amerikanske mikro-bryggeriers India Pale Ales. Vi har givet den en tand mere på hele linien. Ny maltsammensætning, ny humle - og endnu mere af den. Vi syntes etiketten var så flot at den skulle bruges igen.

Alkohol 6.0% vol.

 

Virklunds Celebration Ale

  Vi fejrer øllet, vores tiende øltype og den danske sommer. Inspireret af engelske bitters og den californiske sol. Vi har kombineret vienna-, munchener- og caramelmalte med amerikansk willamette humle og tjekkisk saaz humle. Resultatet er en flot gylden ale med en afstemt bitterhed der efterlader en fin eftersmag.

Alkohol 4.1% vol.

 

Virklunds Hvede

 

En nyfortolkning af de klassiske tyske og belgiske hvedeøl. Denne lyse gyldne ale har en frisk smag af hvede fint afstemt af den klassiske Saaz humle. En øl der fremhæver hvedemaltens karakteristiske duft fylde og smag.

Alkohol 5.0% vol.

 

Virklunds Rug

 

Denne rødgyldne kraftige øl er en fusion af tyske og amerikanske rugøl. Rugen giver en fint afstemt fyldig og krydret smag, på en bagrund af rundhåndet brug af First Gold humlen. Den pirrer smagsløgene og giver en lyst til at smage mere. Fantastisk til varm og kold mad, eller foran pejsen.

Alkohol 6.1% vol.

 

Virklunds Havre

En dybsort havre stout med cremet brunt skum. En øl der er fuld af smag, karakter og mørkristede malte. Havren giver de mørkristede malte modspil så smagen er afrundet og fin. Nyd den alene, til ost eller i godt selskab.

Alkohol 5.7% vol.

 

 

 

 

Sæson øl

 

 

Virklunds Jule Ale 2011

 

Igen har vi lige justeret opskriften så øllet i år er endnu mere afrundet og balanceret. Vi arbejder på at lave den perfekte juleøl, og vi er tættere på end nogensinde før.

En brun øl med et flot cremet skum, inspireret af Julens mørke og hygge. Denne ale har en flot rød farve og den ristede malt giver en fin eftersmag. Den valgte gær kombination giver en fin krydret smag som komplementerer julens mad uden at tage magten. Passer til alle julens stunder.

Alkohol 6.5% vol.

 

Virklunds Påske Ale 2012

  En frisk ravgylden øl hvor den klassiske Hallertau Perle humle spiller fint med den belgiske specialmalt og de mørke krystalmalte. Er god til det danske påskebord hvor styrken og sødmen afstemmes af den milde belgiske gær. Vi brygger den hvert år så den er klar til påske.

Alkohol 6.8% vol.

 

   
 

  Copyright © 2006-2011 Virklund Bryghus, tlf. 6126 9266

 
Om os  
Home